Udgivelser
Børne- og Undervisningsministeriet udgiver en række analyser, hvor der sættes fokus på effekterne af uddannelsesinvesteringer i REFUD. Du finder alle udgivelserne nedenfor.
Formålet med analyserne er at bidrage med ny viden om uddannelsesinvesteringerne i REFUD for derigennem at vidensunderbygge beregningerne i modellen.
Analyserne vil typisk være effektmålinger baseret på registerdata med relevans for uddannelsesinvesteringer i REFUD. Det kan fx være opfølgende analyser på tidligere analyser, der er gennemført i regi af Børne- og Undervisningsministeriet, som udbygges med modelrelevante effektmål.
Analyserne gennemføres typisk af medarbejdere i Børne- og Undervisningsministeriet eller på bestilling af Børne- og Undervisningsministeriet.
Analyserne vil løbende blive udgivet her på hjemmesiden, og studieresultaterne kan findes i vidensdatabasen under de konkrete uddannelsesinvesteringer.