Ny hjemmeside med regnemodel for budgetøkonomiske konsekvenser af uddannelsesinvesteringer
På ny hjemmeside kan man nu regne på kommunale økonomiske konsekvenser af børne- og undervisningsinvesteringer og finde den nyeste tilgængelige viden om effekter af investeringer på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
Hvad er de budgetøkonomiske konsekvenser af at have to lærere til stede i bestemte klasser eller reducere klassekvotienten i kommunen? Det spørgsmål, og mange flere, kan kommunerne nu få understøttende viden om og inspiration til beregninger af i Børne- og Undervisningsministeriets nye beregningsmodel refud.dk.
I den første version af REFUD (version 1.0) kan man regne på kommunale økonomiske konsekvenser af børne- og undervisningsinvesteringer. Samtidig er det muligt at finde den nyeste tilgængelige viden om effekter af investeringer på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
Formålet med refud.dk er at beregne mulige kortsigtede budgetøkonomiske konsekvenser på tværs af kommuner og andre aktører af lokalpolitiske investeringer i dagtilbud og undervisning med afsæt i forskellige forudsætninger. Desuden bidrager refud.dk til at understøtte vidensdagsordenen ved at udstille og konsolidere effektviden af høj kvalitet.
Refud.dk er bygget op omkring en række investeringer i form af ekstra ressourcer eller kompetencer til dagtilbud og grundskolen. Investeringer, der kan se dyre ud på kort sigt, vil måske være knap så dyre, når man medregner de samlede økonomiske konsekvenser. REFUD beregner disse økonomiske potentialer.
Refud.dk består overordnet af to dele, som kan anvendes uafhængigt af hinanden:
- Et beregningsmodul, der beregner de samlede økonomiske konsekvenser af en konkret investering over en 4-årig periode ud fra brugerens input.
- En vidensdatabase, der indeholder og udstiller viden om effekter af forskellige større investeringer i dagtilbud og grundskolen.
Børne og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger:
Alle der arbejder i velfærdens frontlinje ved, at det kan betale sig at investere i mennesker. At det ikke kun er en udgift, når man ansætter flere lærere eller ændrer klassekvotienten. For det vil nemlig føre til større fagligt udbytte, bedre trivsel, mindre behov for anden hjælp og støtte - og dermed selvfølgelig en alt i alt mindre bumlet skolegang for den enkelte elev. Og derfor vil der allerede på kort sigt være positive effekter af investeringen. Med det nye værktøj giver vi nu et mere retvisende billede af de samlede effekter af at investere i velfærden.